Solcreme til ansigtet: faktor, filtre og mængde

Solcreme til ansigtet bør have mindst faktor 30 og UVA-beskyttelse og bruges i rigelig mængde – omtrent en kvart teske til ansigtet alene. Filtrene kan være kemiske eller mineralske; det vigtigste er, at du bruger cremen hver dag, lægger den som sidste trin i rutinen og smører igen ved længere ophold udendørs.

Solcreme er det trin i hudplejen, der har størst betydning for, hvordan huden ser ud på længere sigt, og samtidig det trin, der oftest bruges forkert. Tallet på tuben er kun halvdelen af historien; mængde, filtre og vaner afgør, hvor godt du faktisk er beskyttet.

Hvilken faktor skal solcreme til ansigtet have?

Til daglig brug i ansigtet anbefales typisk mindst faktor 30, og faktor 50 er et godt valg ved lange dage udendørs, ved meget lys hud og ved pigmentpletter. Faktoren, også kaldet SPF, angiver primært beskyttelsen mod UVB-stråling, som er den stråling, der giver solskoldning.

Forskellen mellem faktor 30 og 50 er mindre, end tallene antyder: Faktor 30 filtrerer omkring 97 procent af UVB-strålingen og faktor 50 omkring 98 procent. Til gengæld er faktoren målt med et tykt lag creme, og de fleste bruger langt mindre i praksis. En højere faktor giver derfor en vis buffer, hvis du kommer til at smøre for tyndt.

Betegnelse på emballagen	Faktor	Typisk brug
Lav beskyttelse	6–10	Anbefales ikke til ansigtet
Middel beskyttelse	15–25	Korte ophold i svag sol
Høj beskyttelse	30–50	Daglig brug og sommerhalvåret
Meget høj beskyttelse	50+	Lang tid udendørs, sne, rejser mod syd og meget lys hud

Hvornår har du brug for solcreme i Danmark?

Solbeskyttelse anbefales generelt, når UV-indekset er 3 eller derover. I Danmark er det typisk tilfældet fra april til september, især midt på dagen. Mange vælger dog at bruge solcreme i ansigtet hele året, fordi UVA-stråling går gennem skyer og almindeligt vinduesglas, og fordi en vane, der er en fast del af morgenen, er lettere at holde fast i.

Hvad betyder UVA og UVB på solcremen?

UVB- og UVA-stråling påvirker huden forskelligt, og en god solcreme beskytter mod begge. UVB rammer hudens øverste lag og giver solskoldning. UVA trænger dybere ned, bidrager til pigmentpletter og til, at huden ældes for tidligt, og er til stede i nogenlunde samme omfang hele året.

Faktoren fortæller kun om UVB. Beskyttelsen mod UVA viser sig i EU ved et UVA-logo i en cirkel på emballagen. Logoet betyder, at UVA-beskyttelsen udgør mindst en tredjedel af den angivne faktor. Står der bredspektret beskyttelse, er det et tegn på, at cremen dækker begge typer stråling, men UVA-logoet er det mest konkrete pejlemærke.

Kemiske eller mineralske filtre – hvad er forskellen?

Begge typer filtre beskytter huden; de gør det bare på forskellig vis, og valget handler mest om tekstur og om, hvad din hud tåler.

Kemiske filtre, også kaldet organiske filtre, absorberer UV-strålingen og omdanner den til en lille smule varme. Mineralske filtre – zinkoxid og titandioxid – ligger på overfladen og både spreder og absorberer strålingen. Mange solcremer kombinerer de to typer for at opnå en bred beskyttelse og en behagelig tekstur.

Kendetegn	Kemiske (organiske) filtre	Mineralske filtre
Eksempler på ingredienslisten	Butyl methoxydibenzoylmethane, ethylhexyl triazone	Zinc oxide, titanium dioxide
Tekstur	Ofte let og usynlig	Kan være tykkere
Hvidt skær	Sjældent	Kan give et hvidligt skær, især på mørk hud
Følsom hud	Nogle reagerer på enkelte filtre	Ofte valgt til følsom og reaktiv hud

Ord som naturlig eller kemikaliefri siger intet om, hvor godt en solcreme beskytter. De solfiltre, der må bruges i kosmetik i EU, står på en liste over godkendte stoffer, uanset om de er mineralske eller organiske.

Farvet solcreme og pigmentpletter

Farvede solcremer med jernoxider giver en vis beskyttelse mod synligt lys, hvilket kan have betydning for nogle med pigmentpletter og melasma. Pigmentforandringer bør dog vurderes af en hudlæge, og nye eller forandrede modermærker skal altid ses af en læge.

Hvor meget solcreme skal du bruge i ansigtet?

De fleste bruger for lidt solcreme i ansigtet. Faktoren er målt ved 2 milligram creme pr. kvadratcentimeter hud, og det svarer til omtrent en kvart teske til ansigtet alene – eller cirka en halv teske til ansigt, hals og ører.

En anden tommelfingerregel er to-finger-reglen: Træk to striber creme langs pege- og langfinger, og brug det til ansigt og hals. Mængden føles ofte voldsom første gang, men bruger du kun halvdelen, får du også en markant lavere beskyttelse end den, der står på tuben. Del gerne påføringen op i to lag, hvis en stor mængde på én gang føles tung.

Hvornår skal du smøre igen?

Smør igen cirka hver anden time, når du er udendørs, og altid efter badning, sved eller når du har tørret dig med et håndklæde. Vandfast betyder, at cremen bevarer en del af beskyttelsen efter badning, ikke at den kan springe genpåføringen over. Er du indendørs det meste af dagen, er én grundig påføring om morgenen for mange tilstrækkelig.

De steder, der ofte bliver glemt

• Ørerne og hårgrænsen
• Øjenlåg og huden tæt ved øjnene
• Læberne – brug en læbepomade med solfaktor
• Hals og nakke
• Næseryggen, som ofte rammes først

Hvordan passer solcreme ind i rutinen og under makeup?

Solcremen er sidste trin i morgenrutinen, før du lægger makeup. Den kommer efter serum og fugtighedscreme, så den ligger som et jævnt lag øverst. Bruger du C-vitamin eller andre serummer om morgenen, så lad dem trække ind, før solcremen kommer på, så den ikke bliver gnubbet tynd, når du fordeler den.

Vent et par minutter, før du lægger foundation eller pudder, så solcremen når at sætte sig. Foundation og pudder med solfaktor er et supplement, men de bruges sjældent i en mængde, der giver den beskyttelse, der står på emballagen. Lad derfor ikke makeuppen erstatte solcremen.

Genpåføring oven på makeup er besværlig. Nogle bruger solcreme i spray, stift eller et pudder med solfaktor i løbet af dagen som et ekstra lag. Det er bedre end ingenting, men det giver sjældent samme beskyttelse som et grundigt lag creme. Ved en hel dag udendørs kan det være lettere at springe makeuppen over.

Hvad kendetegner den bedste solcreme til ansigt for din hud?

Den bedste solcreme til ansigt er den, du har lyst til at bruge hver dag i rigelig mængde. Tekstur og hudtype betyder derfor mere, end mange regner med.

Fedtet og uren hud

Vælg en let fluid eller gel, gerne mærket som ikke-komedogen. Mærkningen er ingen garanti, men et fingerpeg om, at formlen er udviklet til at undgå tilstoppede porer. Rens grundigt om aftenen, så solcremen ikke bliver siddende.

Tør og moden hud

En cremet solcreme med fugtgivende ingredienser kan nogle gange erstatte fugtighedscremen om morgenen, hvis huden føles smidig nok. Ellers lægges den oven på en almindelig creme.

Følsom hud

Vælg en parfumefri solcreme, og overvej mineralske filtre. Får du rødme, kløe eller udslæt efter solcreme, kan det være en reaktion på solfiltre eller andre ingredienser. Kontakt en hudlæge, der kan undersøge det nærmere, fx med en allergitest.

Holdbarhed

Solcreme har en udløbsdato og et symbol, der viser holdbarheden efter åbning. En åbnet tube fra sidste sommer kan have mistet noget af sin beskyttelse, især hvis den har ligget i varmen. Er farve, lugt eller konsistens ændret, så kassér den.

Beautymags råd

Faktor, filtre og mængde hænger sammen: En solcreme med faktor 50 beskytter kun, som den skal, hvis du bruger nok af den. Vælg mindst faktor 30 med UVA-logo, find en tekstur, du gerne bruger, og gør påføringen til en fast del af morgenen. Det hjælper at have tuben stående et sted, du kommer forbi hver dag, fx ved siden af tandbørsten.

Brug en kvart teske til ansigtet, smør igen ved længere ophold udendørs, og søg skygge midt på dagen om sommeren. Solcreme er én del af solbeskyttelsen – hat, solbriller og skygge er de andre. Følg producentens anvisning på emballagen.

Læserspørgsmål